
SØGER DU PERFEKT TEKST, DER STÅR SNORLIGE? SÅ KAN JEG ANBEFALE AI. SØGER DU ORD MED MERE DOPAMIN OG MENNESKELIGE SKAVANKER, SÅ BARE RING.

Tekstarbejde og konceptudvikling
- Udvikling af tekstgreb og -koncept
- Tekstarbejde på tværs af medier: hjemmesider, SoMe, nyhedsbreve, radiospots, brochurer, artikler ... eller hvad du har brug for
Oversættelse
- Gennemarbejdet oversættelse fra engelsk til dansk
- Fokus på det gode og naturlige sprog frem for kunstig ord-til-ord-oversættelse
Korrektur og sproglig rådgivning
- Korrekturlæsning på dansk
- Gennemskrivning og løft af eksisterende tekst
- Vejledning i sprogbrug og udvikling af sprogguide, skriveregler og ordlister
Om mig. Og jeg skal nok gøre det kort.
Jeg har altid interesseret mig for ordet og har beskæftiget mig professionelt med branding og kommunikation det meste af mit arbejdsliv. Som tekstforfatter kan jeg kombinere mine interesser for sproget med alt fra mad, vin og kaffe til fodbold, bøger og tusindvis af andre ting. For der er virkelig mange gode historier at fortælle. Tekstfagligt er jeg især optaget af det gode sprog og grammatikken bag, hvilket måske siger sig selv. Men i en overkommunikeret verden, hvor alle gerne vil have ordet og også tager det, er det bestemt ingen selvfølge.
Der er mange veje til sandheden - en af dem er Bourgogne.
Karen Blixen
Fra finkultur til en anden fin kultur
Da jeg var yngre, troede jeg, at jeg skulle arbejde med bøger, men i 1999 skiftede jeg bogbranchen ud med reklamebranchen. Det var noget af et kulturchok, men det gik hurtigt op for mig, at jeg havde fundet mit andet hjem. Søde mennesker, sjove opgaver. Det gik der heldigvis over 20 år med. I dag er jeg freelance-tekstforfatter, fordi jeg fik lyst til at se arbejdslivet fra en anden vinkel.
CV og uddannelse
2025 - 2026:Tekstforfatter hos Danmarks Radio (vikariat) med fokus på kreativt indhold og tekstarbejde til tv, radio, CRM og SoMe.
2021 -
Freelance tekstforfatter, der udvikler koncepter, kampagner og rene tekstopgaver for bureauer, virksomheder og organisationer.
2019:Master Class in Strategy & Insight
2009 - 2020:Tekstforfatter hos Brandhouse med udvikling af reklamekampagner, branding, konceptudvikling og kommerciel kommunikation.
2004 - 2009:Tekstforfatter hos Weis & Co. Publishing med fokus på redaktionelle tekster til magasinudgivelser og formidling generelt.
1999 - 2004:
Executive Assistant hos DDB – det første fuldtidsjob i reklamebranchen med indblik i kampagnearbejde, kreativ proces og bureauhverdag.
1997 - 1999:
Freelance tekstforfatter med opgaver inden for reklame, direct marketing og redaktionel kommunikation.
1991 - 1999:
Solgte masser af vidunderlige bøger i Gad som studentermedhjælp og fik et ret godt kendskab til litteratur, sprog og formidling - og kunder.
1991 - 1998:
Studerede dansk og fransk på KU med fokus på sprog, tekstforståelse, litteratur og skriftlig formidling.
1991:Student fra Slagelse Gymnasium fra den tid, hvor der fandtes noget, der hed sproglig student.
Erfaringer.
Heldigvis flest gode.
Jeg har erfaring med en lang række brands og brancher og har sat mig grundigt ind i mange forskellige stofområder. Er området for langt fra det, jeg er god til, siger jeg altid nej tak til opgaven. Her er et udvalg af brands, jeg har arbejdet med.
- Amager Centret (detail/storcenter)
- Amazing Space Skincare (hudpleje)
- Bog & idé (detail/litteratur)
- Brdr. Dahl (VVS/design)
- Dagrofa (fødevarer/food service)
- Danmarks Radio (medier)
- Danske Shoppingcentre (detail/storcenter)
- DK Company/BALL (mode)
- Gus Nordic (tech)
- HAV of Copenhagen (kosttilskud)
- Ikano Bolig (bolig)
- Imerco (detail/bolig/livsstil)
- Københavns Lufthavn (rejse/inspiration)
- Louis Nielsen (detail/optik)
- Optimera (byggeri)
- Paula's Choice Skincare (hudpleje)
- Sportmaster (detail/sport/livsstil)
- Sydinvest (investering)
- Synoptik (detail/optik)
- Trifolium (industrielt arbejdsfællesskab)
- Waves Shoppingcenter (detail/storcenter)
- Yrolí Skincare (hudpleje)
Kontakt og kaffe
Kan jeg hjælpe dig med noget? Stort som småt. Du er altid meget velkommen til at ringe, skrive eller komme forbi til en kop kaffe - naturligvis brygget på friskmalede bønner. Har jeg tid, bager jeg kage. Er det fredag, serverer jeg sikkert vin.
Tekstforfatter Kristina Rosengren
Adresse: Ulriksdalvej 9, 2500 Valby
Email: hej@kristinarosengren.dk
Telefon: +45 23323835